
om...
Vil du vide mere eller har lyst til at samarbejde, så kontakt mig endelig.

Jeg har arbejdet med keramik, sølv og upcykling on/off siden 2006 på fx Engelsholm, Huset i Aalborg, Claymakers og har udstillet på ferniseringer og markeder.
Bæredygtige produktionsforhold, et bæredygtigt forbrug og et større fokus på livskvalitet er et værdigrundlag, som ligger mig nært både i min keramik og i mit privatliv. Vi skal omgive os med det vi har brug for, og det der gør os glade.
Et hurtigt liv i konsulentbranchen med tech, strategi og data og en uddannelse som sociolog har skabt et usentimentalt og ironisk perspektiv på hvordan vi navigerer i vores liv og hverdag.
Konkrete mål
jf. FN's verdensmål
#12 ansvarligt forbrug og produktion
Kvalitet frem for kvantitet: Mine værkerne er holdbare, tidløse, og et bevidst supplement til masseproduktion.
Viden om produktion og realomkostninger: Tekopper findes alle steder og i alle prisklasser. Det vil jeg hverken udskamme eller konkurrere med men i stedet stimulere en bevidsthed om vores ting, hvor de kommer fra – og hvad de koster i virkeligheden. En kop til 15 kr. er billig, men den er også skabt, glaseret, brændt og fragtet, og både mennesker og miljø har været involveret.
#11 bæredygtige byer og lokalsamfund
Håndværkstraditioner: Keramik er en oldgammel disciplin. Kunsthåndværk, teknik og traditioner vedligeholdes og fornyes igen og igen. Det skaber en forbindelse til generationer før, som er vigtig at give videre.
Lokale initiativer: Jeg prioriterer gode oplevelser lokalt og på værksteder.
#13 klimaindsats
Reducere CO₂-aftryk og ressourceforbrug : Vi brænder på vindenergi, planter træer, og ler- og glasurrester bliver genbrugt og håndteret forsvarligt. Jeg upcycler materialer som træ, messing, glas osv. og er en del af et værkstedskollektiv, hvor vi deler maskiner og værktøj.
#8 anstændige jobs og økonomisk vækst
Netværk og iværksætteri: Jeg er selvstændig og alene om alt, men jeg deler viden og erfaringer med andre iværksættere gennem samarbejder, netværk og tværgående aktiviteter.
Life balance: En meningsfuld og holdbar tilværelse er nemmere sagt end gjort. Jeg deler mine erfaringer med andre, så vi stiller spørgsmål til arbejdsliv, livskvalitet og værdiskabelse.


